🤙🏻 +45 44 14 43 00
5 ud af 5 stjerner

Om os

Velkommen til MB Autoteknik, hvor personlig service og faglig ekspertise går hånd i hånd.
Virksomheden blev grundlagt i 2015 af Mathias Blum, en erfaren mekaniker med en passion for biler og en specialisering inden for fejlfinding og reparationer. Mathias har mere end 20 års erfaring fra autobranchen, hvoraf de 10 år er som selvstændig erhvervsdrivende. Med uddannelser som mekaniker, elbilsmekaniker samt teknisk rådgiver kan vi tilbyde ekspertise på alle bilmærker.
Mathias Blum

Erfaring og ekspertise

Mathias har en baggrund fra flere Nissan-forhandlere samt lokale værksteder, hvilket betyder, at vi kan servicere alle bilmærker – fra de nyeste modeller til ældre køretøjer. Uanset opgaven lytter vi til vores kunder og guider dem, så de altid ved præcis, hvad de kan forvente. Vores tilgang til kundeservice bygger på princippet om, at behandle hver kunde med den samme respekt og kvalitet, som vi selv ville ønske at opleve.

Personlig service i fokus

Selvom MB Autoteknik er i rivende udvikling, ligger det Mathias naturligt at bevare den personlige service igennem hele forretningen. For os handler det ikke kun om at reparere biler – det handler om tillid, kvalitet og at sikre, at vores kunder føler sig trygge ved hver reparation. Vi er stolte af at have et stadigt stigende antal glade kunder, der har valgt os gennem flere år, hvilket er en stærk bekræftelse på den service og det håndværk, vi leverer.

Hos MB Autoteknik er vi stolte af at tilbyde netop den personlige service og høje kvalitet på vores værksteder i både Ringsted og Tølløse.
I vores afdeling i Tølløse står Peter klar til at hjælpe dig. Med sit store kendskab til biler og fokus på detaljer sikrer Peter, at du altid kører herfra med et smil. Skulle Peter være optaget, kan du være stensikker på, at Niels står klar med en hjælpende hånd eller en god omgang humor!
Uanset om du besøger os i Ringsted eller Tølløse, kan du regne med at møde den samme høje kvalitet og nærværende service.

Har du brug for professionel og pålidelig service til din bil? Kontakt os i dag, og oplev en mekaniker, der sætter dig og din bil i centrum.
Artikel fra 2015

Det hele startede i 2015

Mathias' interesse for biler startede tidligt, og med en solid baggrund som udlært mekaniker på et autoværksted i Ringsted og en videre karriere hos en Nissan-forhandler i Køge, har han opnået stor viden og erfaring. Med en ekstra treårig teknikeruddannelse er han specialiseret i fejlfinding og reparationer af Nissan og Chevrolet, men han arbejder kompetent med alle bilmærker.

Hos MB Autoteknik er der kapacitet til at tage to biler ind på værkstedet ad gangen. Mathias har lagt stor vægt på at skabe de bedste arbejdsforhold med nye lifte og korrekt udsugning i det nyrenoverede værksted. Planer om yderligere udvidelse af værkstedet vil fremover give endnu mere plads til at servicere kunderne.

For Mathias Blum har ønsket om at blive selvstændig altid været der, og med støtte fra sin familie har han taget springet. En stor omgangskreds af venner og bekendte har allerede fundet vej til værkstedet, hvilket vidner om Mathias' engagement og kvaliteten af hans arbejde.

Ud over almindelige reparationer tilbyder MB Autoteknik også økonomituning, og Mathias har en særlig passion for at bygge motorer til racerbiler. Hans egen gamle amerikanerbil er et projekt, han nyder at arbejde på i fritiden.

Hvor er MB Autoteknik i dag?

Til MB Autotekniks 10-års jubilæum i januar 2025 valgte den passionerede mekaniker Mathias Blum ikke blot at udvide til to afdelinger, men også at flytte sin forretning fra hjemmeadressen til Huginsvej 16 i Ringsted.

Det har skabt plads til endnu større udvidelser.

I 2025 vil MB Autoteknik udvide med:

- Reparation af erhvervsbiler (op til 5 tons)

- Udmåling af styretøj og hjulvinkler

- Endnu en mekaniker i ringsted

- Mulighed for hjulopbevaring

- Et tiltag som endnu ikke kan afsløres

- Og ikke mindst MB Classics, hvor vi vil åbne op for en afdeling specialiseret i service og reparation af klassiske- og veteranbiler

Fortæl mig mere om MB Classics!

Mathias Blum har en forkærlighed for amerikanske veteranbiler, og den passion bringer han nu endnu mere til live med en afdeling dedikeret til gamle klassikere og veteranbiler af alle mærker.

Vores Mission

Mange veteranbilsejere elsker deres biler, men har ikke altid mulighed for selv at stå for vedligeholdelsen. Manglende værktøj, plads, bekymringer om hjemtagelse af reservedele fra udlandet eller teknisk know-how kan være en udfordring.

MB Classics tilbyder professionel service, så du kan nyde din bil uden bekymringer.

En del af fællesskabet

Klassiske biler handler ikke kun om mekanik – det er også en livsstil. Vi ved, hvor vigtigt det er at kunne deltage i træf og arrangementer uden frygt for mekaniske problemer. Derfor sikrer vi, at din bil er i topform, så du kan nyde køreturen og fællesskabet uden bekymringer.

Vejhjælp til klassiske biler

Uforudsete problemer kan opstå, selv på de bedst vedligeholdte biler. Derfor vil vi også tilbyde vejhjælp, så du aldrig står alene, hvis uheldet er ude.

MB Classics forventes at åbne officielt i foråret ’25

MB Auto teknik

Din lokale mekaniker i Ringsted & Tølløse
🤙🏻 +45 44 14 43 00

© 2016-2025 MB AutoteknkCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 36236329 • Huginsvej 16, 4100 Ringsted

MB Auto teknik

Tilmeld nyhedsbrev

Vi værner om beskyttelsen af dine data. Læs vores privatlivspolitik.